23948sdkhjf

DK Company køber tre brands

Opkøbet forventes at øge den Ikast-baserede virksomheds omsætning med en kvart milliard.
DK Company opkøber tre brands, skriver Dansk Mode og Textil i sit nyhedsbrev.

Den Ikast-baserede modekoncernen har købt Culture, Pulz og Educe, og forventer at øge sin omsætning med en kvart milliard kroner.

- Jeg er stolt over, at DK Company i dag kan annoncere en overtagelse af tre stærke brands, der er inde i en positiv udvikling, ikke mindst takket være de mange kompetente medarbejdere. Vi har stor respekt for de brands, som de har bygget op, og vi ser frem til et tæt samarbejde med medarbejderne fremover, siger administrerende direktør Jens Poulsen.

- Vi overtager tre meget forskellige brands. Culture kommer ind i koncernen med en stor omsætning og en bred og spændende kollektion. Pulz er særlig stærk på jeans og vil styrke DK Companys udvalg af underdele, og endelig er Educe vigtig i forhold til vores salg af ekspresvarer, fortsætter han.

DK Company er en af Europas førende leverandører inden for mode og livsstil til kvinder og mænd med en forventet omsætning i 2015 i størrelsesordenen 2.250-2.450 mio. kr. Mere end 250 egne kædebutikker samt 12.500 wholesale kunder på verdensplan forhandler koncernens kendte mærker som f.eks. Cream, InWear, Matinique, Blend, b.young, Fransa og ICHI.

DK Company har hovedkontor i Ikast og beskæftiger i dag knap 2.000 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079